Folkeskoleloven og Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand er ramme for Djurslands-skolens overordnede formål, fag-udbud og hele indretning.

Djurslandsskolen er opdelt i fire afsnit:

·       Indskoling: bh. kl. 1. 2. og 3. klassetrin omfattende 5 grupper med i alt 34 elever.

·       Mellemtrin: 4. 5. 6. og 7. klassetrin omfattende 3 grupper med i alt 30 elever.

·       Udskoling: 8. 9. og 10. klassetrin omfattende 4 grupper med i alt 26 elever

·       Fjellerup afdeling omfattende 4 grupper med i alt 29 elever fordelt over hele skoleforløbet.

Grupperne sammensættes efter elevernes alder og/eller under hensyntagen til fysisk og social udvikling og funktion. Elevtallet i gruppen fastsættes i videst muligt omfang således, at undervisning og det socialpædagogiske tilbud kan planlægges/varetages af et voksenteam bestående af mindst to lærere og to socialpædagoger. Gruppedannelse skal desuden være fremadrettet med henblik på, at eleverne undgår unødige skift igennem deres skoleforløb.

Ud fra en holdning om at anskue barnets udvikling ud fra et helhedssyn har Djurslandsskolen i de senere år fokuseret på at udvikle samarbejdet mellem skoledel og fritid. Dette betyder, at skolens målsætninger for skole- og fritidsdel skal ses på bag-grund af fælles mål for helhed i elevernes skolegang.

Skolen lægger vægt på hele tiden at udvikle samarbejdet med forældrene, og der er vedtaget målsætninger herfor.

Der er udarbejdet pædagogiske målsætninger for skolens indskoling og udskoling på Damgården, samt Fjellerup afdeling og sfo.

Djurslandsskolens fokus på at udvikle undervisning og fritidstilbud på bag-grund af det enkelte barns ressourcer og motivation har blandt andet med-ført, at udarbejdelse af individuelle elevplaner og regelmæssig og systematisk opfølgning på disse er obligatorisk grundlag for aktiviteterne.

Elevplanernes mål bliver til i et samar-bejde mellem lærere, pædagoger og forældre. De individuelle elevplaner udvikles og evalueres på halvårlige konferencer, hvortil foruden foræld-rene også indkaldes sagsbehandlere fra den kommunale PPR, eventuelt socialforvaltning, samt - på udsko-lingsårgange - tillige repræsentant for Ungdommens Uddannelsescenter (UU) og sagsbehandler fra voksen-handicapområdet.

Med henblik på at skolens pædago-giske medarbejderes faglige foru-dsætninger for undervisningen og den socialpædagogiske indsats hele tiden er så opdateret og relevant som muligt, har Djurslandsskolen udarbej-det en kursus- og videreuddannel-sespolitik.

I 2006 har elevrådet gennemført en interview undersøgelse af undervis-ningsmiljø. Forlægget var spørgeskema fra DCUM (Dansk Center for Undervis-ningsMiljø). Elever fra 5. klassetrin og opefter deltog i undersøgelsen. Besvarelserne opgøres i elevrådet i februar 2007, og anbefalinger herfra behandles på LMU efterfølgende. Der skrives en artikel i skolens blad ”Snudens” påskeudgave med konklusioner fra undersøgelsen.

Undervisningsmiljøundersøgelse

Hvordan har du det i skolen?

I skoleåret 2006/07 har elevrådet gennemført en spørgeskemaunder-søgelse blandt elever fra 5. klasse og opefter.
Undersøgelsen skal ses i sammenhæng med Lov om Undervisningsmiljø, hvor alle skoler minimum hvert tredje år skal spørge eleverne om deres syn på skolens undervisningsmiljø. På Djurs-landsskolen har LMU besluttet, at elevrådet skulle stå for undersøgelsen, og nedenfor gengives centrale pointer fra den gennemførte undersøgelse.
Selve undersøgelsesmaterialet er udar-bejdet af ”Dansk Center for undervis-ningsmiljø”,(DCUM). Eleverne skal tage stilling til en række spørgsmål, omhandlende det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø.
Medlemmerne af elevrådet blev sat ind i spørgeskemaerne og drog derefter ud i de enkelte klasser, hvor de forklarede, hvad undersøgelsen gik ud på. Skemaerne skulle afleveres 14 dage efter.
Vi modtog 32 udfyldte skemaer. Udfra disse har vi udvalgt nogle emner, som vi mener er relevante at arbejde videre med.
En del elever er ikke særligt tilfredse med det fysiske arbejdsmiljø. Det angives, at der er lugt gener på toilet-terne, i kondirummet og ved kaninbure. 25 mente at der var for meget larm i timerne. 20 elever mener ikke, der er plads nok i klasseværelserne.

 Ved spørgsmålet ”Er du glad for at gå i skole ?

 ”svarer 11 nogle gange, 2 ”nej aldrig” og 19 ”ja, tit”.

 Ved spørgsmålet ”Er du sammen med nogen efter skoletid ? ”

svarer 5 ”ja, tit” 14 ”ja, nogle gange” 13 ”nej aldrig”

 Eleverne bliver spurgt om:

” Der er nogen i klassen, der bliver drillet, så de bliver kede af det ? ”

9 svarer ”nej, aldrig”, 21 svarer, ”nogle gange ”, mens 1 svarer ”ja, tit”

 Et sidste spørgsmål,

”Er der nogen i klassen, der driller dig, så du bliver ked af det ?”,

her er der 2, der svarer, ”ja, tit ”, 13 svarer, ”nogle gange”, mens 16 svarer; ”nej, aldrig ”

I elevrådet har vi valgt at lade ledelsen tage sig af lugtgenerne og pladsprob-lemerne. Angående den meget larm i klasserne, vil vi opfordre de enkelte klassers elever og lærere til at tage en debat for at finde ud af, om de har et generende støj problem i deres klasse.

Fra elevrådets side vil vi gerne prøve at få afklaret, hvor meget der bliver drillet og hvor stort et problem, det er. Hvis det viser sig, at være et større problem for enkelte elever, var det måske en ide at tage drilleri op som emne i undervisning og sfo.

Opfølgning

Undersøgelsen er behandlet efterføl-gende i skolens underudvalg for sikkerhed og sundhed, i LMU og i lærergruppen. I lærergruppen har man taget et tema om børns trivsel til drøftelse og valgt, at arbejde med børnenes udsagn udfra et trivsels-perspektiv.

Der er ikke endnu taget stilling til en opfølgning blandt eleverne, idet vi stadig drøfter, hvorledes man med mening indhenter elevudsagn om undervisningsmiljøet. For eksempel er de angivne lugtgener ved toiletter helt lokale og bundet til konkrete oplevelser. Udluftningen fungerer således fint.
 

På underviser- henholdsvis socialpæda-gogmøder gives regelmæssigt faglige indlæg, og der afholdes  pædagogiske dage. Skolens blad “Snuden” formidler artikler om arrangementer og andre begivenheder.

Med henblik på at inddrage kommende forældre i processerne omkring deres barns start på Djurslandsskolen inviteres disse til at besøge skolen tidligt i visitationsforløbet. I juni måned afholdes informationsmøde for alle nye forældre, og på den første skoledag i august deltager forældrene og mødes med ledelsen til en drøftelse af eventuelle problemstillinger, m.v.

På udskolingsårgangene deltager repræsentant fra UU og voksenhandicapområdet på efterårskonferencerne. Desuden tilbydes skolepraktik for eleverne i 9. og 10. klasse i det omfang, dette er relevant og muligt.

Djurslandsskolen er fysisk sammenbygget med Ørum skole, som er en almindelig folkeskole. Dette betyder, at skolen benytter faglokaler, herunder gymna-stiksal og biblioteksfaciliteter på Ørum skole. Desuden har de to skoler i sam-arbejde bygget en fælles naturlegeplads. Det pædagogiske personale kan deltage på begge skolers interne kurser. Derudover opmuntres man til uformelle kontakter og samarbejder på tværs af skolegrænserne.